Spiseforstyrrelsens mange ansigter

En spiseforstyrrelse er ikke kun anoreksi. En spiseforstyrrelse kan vise sig som bulimi, tvangsspisning, overspisning, idrætsanoreksi eller andet. Spiseforstyrrelser har lige så mange udtryk som mennesker, der lider af det, og man er langt fra altid livstruende tynd eller voldsomt overvægtig, når man har en spiseforstyrrelse. Fællesnævnerne for en spiseforstyrrelse er, at personen er overdrevent eller tvangspræget optaget af mad, vægt, krop og motion.

Mennesker med en spiseforstyrrelse skjuler mange gange deres spiseforstyrrelse for omverden, og de lever ofte med følelser af skam, skyld og flovhed.

På AIDA tager vi først og fremmest udgangspunkt i årsagerne til spiseforstyrrelsen. Vi hjælper den enkelte med at blive bevidst om og håndtere de problemer og svære følelser, som han/hun forsøger at flygte fra ved hjælp af spiseforstyrrelsen.

Et menneske med en spiseforstyrrelse har ofte et meget negativt selvbillede. Derfor hjælper vi den enkelte bl.a. med at få vendt dette forvrængede billede til et, der er mere realistisk og livsbekræftende, så personen kan lære at leve sit liv uden brug af selvdestruktive overlevelsesstrategier.

AIDA • Prinsesse Maries Allé 1, 1908 Frederiksberg C. • Tlf: 33 31 82 28 • aida@aidaclinic.dk
Til Forsiden